Jeg ryger min cigaret nr. 2 uden overhovedet at mærke noget, og da jeg opdager, at det ingen effekt har, tager jeg hul på nr. 3.
Det er min brors fest. Han er blevet student. Min far er der. Han er ikke inviteret, og jeg har ikke talt med ham i 2½ år.
Uden varsel tager han fat i mig. Først er jeg lille og ubeskyttet og vil bare gerne have, at min far holder om mig. Men så vil han snakke. Han griber min arm og vil trække mig væk, og jeg går med, men pludselig er væk ikke bare væk fra de andre. Min far bortfører mig.
På en eller anden måde er vi endt på taget. Jeg ved ikke hvordan, men vi kommer højere og højere op, og jeg kan mærke tagstenene giver efter under os. Jeg er rædselslagen. Jeg skriger, at han skal give slip.
Men han er efterhånden lige så desperat som mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar